20 milliardir fyri el-samfelagi­ F°royar?

3. partur av trimum

 

Huglei­ingar Ý sambandi vi­, at SEV hev­i kunningarfund um ˙tbygging av vatnorkuni kring VÝkarvatn Ý Ey­nuni ß Oyrarbakka tann 4. oktober 2010. Fyrsti partur sn˙­i seg um verkŠtlanina og sjˇnarmi­, sum h°vdu samband vi­ ni­urlaging av vakurleikanum Ý nßtt˙rini og minkandi lÝvsvir­i Ý °kinum. Annar partur vi­gj°rdi meira tekniskar spurningar, sum ˙tlßt frß Sundsverkinum, minni ˙tlat av CO2 og framlei­slukostna­.

 

20 milliardir fyri el-samfelagi­?

Vit f°royingar br˙ka eini 225.000 tons av olju um ßri­ til saman. Hetta svarar til umlei­ 2.600.000 MWh (megawatt-tÝmar) fyri at vera ß elokumßli. Helvtin av orkuni, 1.300.000 MWh, ver­ur br˙kt ß landi til upphiting, ljˇs, teknikk og flutning.

 

Harafturat framlei­a vit orku ˙r vatni og vindi. Higartil hevur framlei­slan ˙r vatni ligi­ um 100.000 MWh um ßri­ og ˙r vindi um 12.000 MWh um ßri­. Vatn og vindur n°kta umlei­ 8% av orkut°rvinum ß landi.

 

Ei­isvatnsverkŠtlanin og VÝkarvatnsverkŠtlanin fara tilsaman at framlei­a 100.000 MWh. ═l°gukostna­ur umlei­ 1,5 milliard kr. Ein tri­ingur av L°gtingsins fÝggjalˇg til at °kja vatnorkupartin av orkuni ß landi frß eini 5% til kanska 10%. ═ Danmark hev­i ta­ merkt, at man hev­i br˙kt 220 milliardir til ta­ sama.

 

Vi­ einum eindarprÝsi upp ß 15.000 kr fyri hv°nn MWh, har rokna­ ver­ur vi­, at tŠr bÝligastu ˙tbyggingarnar ver­a gj°rdar fyrst, og einum lÝtlum v°kstri Ý orkunřtsluni, er skjˇtt at koma til, at ta­ fer at kosta einar 20 milliardir krˇnur at gera F°royar til eitt el-samfelag burturav vi­ verandi framfer­. Hßlva fimtu fÝggjarlˇg.

 

Vit vita °ll, at ta­ er torf°rt at spßa eini 10-20 ßr fram Ý tÝ­ina. Men nˇgv bendir ß, at oljuframlei­slan fer at minka og t°rvurin at veksa, so oljuprÝsurin fer upp. Vi­ ˙tbyggingarfer­ini, sum n˙ er til varandi orku, eru vit ongan veg komin Ý 2020. TÝ er ney­ugt at kanna a­rar m°guleikar.

 

Tv°rß rennur Ý Saksunarvatn. Ikki var upplřst, hvussu lÝti­ vatn fˇr at vera eftir Ý henni. Man ta­ fara at vera minni enn 13%?

 

Elka­al millum ═sland og F°royar

Ein m°guleiki, sum hevur veri­ nevndur, er at knřta f°royska orkukervi­ upp Ý Ýslandska orkukervi­, at leggja el-ka­al millum londini. Hesin spurningurin var eisini uppi at venda ß fundinum Ý Ey­nuni. SEV metir ikki, at ta­ er teirra uppgßva at kanna hendan m°guleikan. Bˇlturin liggur hjß landsstřris­manninum Ý vinnumßlum, var­ sagt.

 

Men Ý einum eykasetningi nevndi stjˇrin Ý SEV tˇ, at skuldi tann Štlanin loysa seg, skuldi elnřtslan trřfaldast. Er ta­ n˙ ein trupulleiki? At fara frß 270 MWh til 800 MWh? F°royar br˙ka eini 65.000  tons ella 767.000 MWh av olju til upphiting. Harafturat br˙ka vit 20.000 tons til flutning ella 244.000 MWh. Elnřtslan skal  sostatt fřrafaldast, um °ll eisini skulu koyra Ý elbilum.

 

Sum eg havi skilt ta­, er ta­ teknisk vŠl m°guligt at flyta elorku millum ═sland og F°royar. T°knin er t°k, kend og roynd. Men hv°rjir eru fyrimunirnir og hv°rjir eru vansarnir?

 

Nakrir fyrimunir

 F°royar fßa trygga og varandi orku vi­ gˇ­um kvaliteti frß einum grannalandi, sum vit higartil hava havt gott samband vi­, bŠ­i til ljˇs, teknikk, hita og flutning ß landi. ┌tlßti­ av CO2 minkar vi­ 375.000 tonsum ella 50%. ┌byggingarnar av vatnorku halda uppat, tß Ei­i2 su­ur er li­ugt, so ni­urlagingin av f°roysk nßtt˙rini ste­gar. Vit kunnu seta nˇgv meira vindorku inn ß f°royska elkervi­, tÝ tß ver­ur grundlastin nˇgv hŠgri enn Ý dag.

 

Fyri tveimum ßrum var henda Ýl°gan mett til einar 3 milliardir krˇnur. Um ta­ so vera 4 ella 5 milliardir, so er ta­ lÝti­ afturÝmˇti teimum 20 milliardunum, um vit skulu gera alt sjßlvi.

 

Vit fßa eitt nˇgv einfaldari el-kervi. ═ sta­in fyri at hava eini 10 vatnorku kraftst°­ir, fleiri vindmilluparkir og fleiri sjˇvarfals streymmylluparkir, biogassverk, dieselverk o.s.fr., ver­ur ta­ Ý h°vu­sheitum, tey verkini vit hava Ý dag, umframt koblingsst°­ til ka­alin millum londini.

 

Siga vit, at ta­ ver­ur gj°rt av at gera ein ka­al til 1.000.000 MWh fyri 4 milliardir krˇnur, ver­ur eindarkostna­urin til Ýl°guna 4.000 kr fyri hv°nn MWh Ý mun til 17.000 kr fyri VÝkarvatnsverkŠtlanina. Ta­ sigur seg sjßlvt, at tß ver­ur framlei­sluprÝsurin eisini tilsvarandi lŠgri vi­ somu treytum. Men sjßlvandi veit eg ikki, um man kann hava heilt somu treytir, men lat okkum siga ta­.

 

Kann VÝkarvatnsverki­ framlei­a fyri 50-60 oyru kWh, sum onkur hev­i fortalt fyri stjˇranum Ý elfelagnum, so kann man rokna vi­, at ein ka­al kann framlei­a fyri 12-15 oyru kWh. Men lat okkum tˇ halda okkum til, at ta­ skal vera ta­ tvÝfalda­, eini 25-30 oyru kWh. Ta­ er hˇast alt helvtina minni enn prÝsurin er fyri ein kWh av gassolju Ý l°tuni vi­ °llum. Er VÝkarvatnsverkŠtlanin ein gˇ­ Ýl°ga, so mß ka­alsambandi til ═slands ver­a ein fram˙r gˇ­ Ýl°ga.

 

Nakrir vansar

VerkŠtlanin fŠr br˙k fyri eini tř­andi lˇg, sum krevur, at allar hitaskipanir ver­a knřttar upp Ý el-kervi­ innanfyri rÝmuliga tÝ­. Tey, sum hava eldri mi­st°­uhita, ver­a knřtt uppÝ beinan vegin, tey vi­  nřggjari skipan so vi­ og vi­. Her eru helst nˇgv d°mir at lŠra av Ý okkara grannalondum. Men ver­ur el-prÝsurin lßgur, ver­ur hetta neyvan nakar trupulleiki.

 

Skulu F°royar vera eitt el-samfelag, skal alt kervi­ byggjast munandi ˙t, ta­ sigur seg sjßlvt. Eins og Ý dag, skal eykamßttur eisini ver­a t°kur. Skulu vit byggja vatnorkuna og vindorkuna munandi ˙t, skal verki­ ß Sundi eisini byggjast ˙t. Men vi­ einum ka­ali til alla orku ß landi skal verki­ ß Sundi ella onkra a­rar sta­ir, byggjast munandi meira ˙t. Ta­ skal tˇ helst ongantÝ­ vera Ý gongdi, uttan tß vit skulu tryggja okkum, at alt riggar sum ta­ skal.

 

Ta­ hevur veri­ f°rt fram, at ta­ er ov vßgi, bara at hava ein veitara. Ta­ kann vera, men hann er ikki hv°r sum helst. Grannaland vi­ nˇgvum gˇ­um s°guligum bondum. Harafturat kemur, at ka­alin kann slitna, men har skulu vit, tß sum n˙, hava t°kan eykamßtt. Tß Ýmˇti tekniskum ˇhappum og ka­alsliti, n˙ Ýmˇti stilli og turki.

 

Ein veitari og ein v°ra (elektrisitet) ger ta­ lŠtt hjß seljara at rß­a yvir prÝsinum, men Ýmˇti tÝ hava vit nˇgvar veitarar vi­ Ý h°vu­sheitum einari v°ru (olju), sum ta­ ver­ur st°rri og st°rri t°rvur ß, men minni og minni til av. ┴ tÝ markna­inum hava so einki at siga ella ßvirka.

 

Landskassin missir innt°kur frß oljuavgj°ldum, men hvussu nˇgv veit eg ikki. TŠr skulu so fßast inn aftur onkran annan veg.

 

Elsamfelag um 8 ßr?

Henda verkŠtlanin kann helst uttan naka­ vera li­ug um ßtta ßr, so Ý sta­in fyri at trřsta ß startkn°ttin ß nřggja verkinum undir hamrinum vi­ Fossß, kundi stjˇrin ß elfelagnum trřst ß startkn°ttin ß koblingsst°­ini til ein elka­al.

 

TÝ fari eg at enda hesa vi­ger­ina av kunningarfundinum Ý Ey­nuni ß Oyrarbakka um VÝkarvatns­verkŠtlanina vi­ enn einafer­ at heita ß vinnumßlarß­harran, umhv°rvismßlarß­harran og l°gtingi­ um at taka Štlanina um orkusamstarv vi­ ═sland fram aftur og kanna hana ˙t Ý Šsir sum skjˇtast.

 

if/10-10-2010